Forstå billederne - som et hjælpemiddel

Både som pårørende og personale er det dog vigtigt at gøre sig klart, at billedernes mission ikke er at være så pæne som muligt.
 
Det handler først og fremmest om, at billederne er til mest mulig gavn og glæde for beboerne.
De er et hjælpemiddel til at give beboere på plejecentre en rigere hverdag og inspirere til at dele ord og tanker med andre.
 
De enkle og iøjnefaldende motiver er særligt udvalgte, og taler mere til følelserne end til erindringerne.
Hos nogle inspirerer motiverne også til at genkalde erindringer, og det er selvfølgelig rigtig godt.
Men glæden ved at genkalde følelser er ofte mindst lige så stor, og hos en del borgere giver det bare mere mening at tale til følelser end at søge at genkalde erindringer.
 
Personale og pårørende til en dement beboer kan sammen med beboeren bruge billederne som inspirationskilde til at snakke om det, der knytter sig til følelserne - og måske også om oplevelser og erindringer.
 

Gode motiver 

Det er i vidt omfang samme type motiver, som anbefales til hospitaler, klinikker og venteværelser m.m.
Undersøgelser viser, at enkle og glade motiver af især naturen virker afstressende og ligefrem kan lindre smerter og fremme helbredelse.
Det er således oplagt at bruge de samme motiver mange andre steder.

Send mig meget gerne en mail med dine erfaringer.
Der er ingen facitliste på det bedste motiv, men erfaringer er en uvurderlig hjælp til at gøre det bedst muligt. 
 
Forfatter og fotojournalist Mogens Greve | Slotsvej 23 Karlby, 8543 Hornslet  | Tlf.: 4111 9910 | mogens@djursk.dk