VÆGFOTOS / Det siger andre

Sagt om plejecentres vægfotos

Forstander på Højris Have, Karen Margrethe Madsen
”Vi laver mange forskellige aktiviteter med beboerne – også ture i vores bus.”
Nogle af beboerne er ikke friske nok til bussen, så de får nu naturen bragt ind i boligen via nye vægfotos.
”Vi hørte om billederne gennem Ikast-Brande Kommune, hvor de store vægfotos hænger på alle kommunale plejecentre.”
Højris Have har i første omgang købt otte.
”Vi vil rigtig gerne have flere. Demens skærper sanserne, og vi har aldrig før oplevet en sådan effekt af billeder. Vi behøver ikke at sætte en samtale i gang. Beboerne starter selv. Sidegevinsten er, at de gladere beboere og billederne på væggen også påvirker personalet. De har ikke tidligere kommenteret og snakket så meget om vores gange som nu.”
 
Leder på Solbakken i Ejstrupholm, Karen Pihl
”Det er utroligt, hvad billederne gør for beboerne, der kommer med mange gode kommentarer til og om billederne. Det samme gør de pårørende, og det er bare det fedeste, vi har oplevet længe.”
Beboerne snakker selv om billederne, og personalet har fået et værktøj til at starte en snak.
”Man kan ligefrem mærke, at beboernes glæde smitter af på personalet.”
En stor del af beboerne færdes i dagligdagen mest på den gang, hvor de bor, så Solbakken har for en række motivers vedkommende valgt to af samme slags.
”Billederne hænger der først og fremmest af hensyn til beboerne. Derfor giver det god mening med ens motiver på forskellige gange.”
 
Karin Dahl og Aase Porsmose, Eden Denmark
”Det var en fantastisk oplevelse at se de store smukke billeder,” sagde landskoordinatorerne ved Eden Denmark, Karin Dahl og Aase Porsmose, efter at have besøgt Kristiansgården i Beder med 37 store fotos på væggene.
”Vi oplevede, at billederne hver på deres måde og på fornemste vis udtrykker helt genkendelige sanseoplevelser fra hverdagen i Danmark. Hvor enkelt hvert billede end er, fortæller det en historie. Og fordi det er enkelt, bliver det kraftfuldt og dragende. Man får lyst til at stå stille og tænke på egne oplevelser, der minder om motivet.”
Forfatter og fotojournalist Mogens Greve | Slotsvej 23 Karlby, 8543 Hornslet  | Tlf.: 4111 9910 | mogens@djursk.dk